Jeg vil ikke testes på mine evner

Min dejlige lille søn – her er han 3 år, forsommer 2020. Nu er han lige fyldt 4 år <3

Jeg bliver nødt til også at udtrykke nogle ting, der måske har brug for at blive uddybet, udfra nogle af de tanker, der hos nogen affødes, når en clairvoyant taler om, at man ikke vil testes eller brug tid på at overbevise.

Jeg har syntes, at dette var okay, men når man som clairvoyant oplever, at krudtet fra modtageren går mere på at aflure om man egentlig er clairvoyant eller om clairvoyance i det hele taget virker og kan lade sig gøre, end på at få hjælp, så er det så frustrerende, at man mister lysten til at hjælpe. Men hvis man så får det udtrykt, så er altid godt alligevel, for mig, så det gør jeg. Får luft.

Forstår behovet

Jeg kan sådan set godt forstå behovet for at granske om man tør stole på noget. Jeg har selv gransket meget, før jeg turde tro på både mine andres og egne evner og før jeg turde tro på, at clairvoyance i det hele taget er noget der findes og virker.

Hvorfor jeg kom til tro – på egne evner

Det uden tvivl springende punkt, der for mig gjorde, at jeg (i min verden – skal man jo sige) ved det findes er, at jeg på min helt egen private krop har oplevet igen og igen, at de forudanelser jeg fik, også blev sandhed – ikke en enkelt gang eller to eller tre. Men faktisk hver gang – enten præcis, som jeg forudså eller også med variationer, men stadig præcist. Jeg kanaliserede afdøde, jeg kendte, og jeg så også nogle gange sjæle, jeg ikke kendte.

Jeg kunne for eksempel nogle gange se et hjul af menneskeansigter køre forbi mine øjne. Mennesker som var vidt forskellige, jeg aldrig havde set, og som jeg kun så få sekunder, men hvor jeg så så mange detaljer og og dybde i deres ansigter, at jeg nærmest kunne se og mærke deres personlighed på disse sekunder, inden en ny person fra hjulet indtraf med få sekunders mellemrum. Mange indtryk.

I starten af min mands og mit forhold havde han på det tidspunkt nogle svære traumer, der gjorde jeg (og han) havde brug for at han troede på min dømmekraft, når jeg forsikrede ham om, at han er et særdeles godt og kærligt menneske med udpræget empati. Men han ikke tro på, jeg havde dømmekraft, når jeg kunne tænke så godt om ham.
Jeg tænkte ikke så meget over mine clairvoyante evner og tænkte ikke over det som en karakteristisk del af min person. Men i ren affekt og et forsøg på at nå ham, røg det ud af munden på mig “Stik mig dit klassebillede, og jeg beskrive hver og en af dem i deres umiddelbare fremtoning og hvordan de rigtigt er..” Det gjorde så. 25 malende beskrivelser af mennesker, jeg aldrig havde mødt, set og havde hørt ganske lidt om 2-3 af dem…
Og herefter stillede min kæreste så ikke så meget spørgmål ved min evne til at se mennesker… Det var jo dybest set lidt uetisk, men det skænkede jeg slet ikke en tanke på det tidspunkt.

Jeg oplevede også at jeg kunne mærke når en person jeg skrev med i messenger ændrede stilling og kunne mærke i min egen krop, hvordan vedkommende nu sad m.m.

Det var især grundet nogle af de ovenstående, at jeg begyndte at få en spæd tro.

Siden barn har jeg også set ubehagelige ånder.
Men jeg var i stand til at afskrive mine egne indtryk, som min fantasi, for jo jo… Man kan jo sagtens opleve nogle meget solide og overbevisende sanseindtryk, men hvis man lytter til en masse fortællinger omgivelser fortæller, så kan man sagtens tænke, at man i bedste fald er en fantasifuld person, eller i værste fald skingrende sindssyg. Det var ikke noget, der påvirkede mit velbefindende – andet end at jeg kunne være bange for at gå rundt alene i mørke nogle steder. Ikke alle.

Men så begyndte jeg ved forskellige lejligheder at fortælle andre om de ting jeg følte, og fx om de sjæle jeg relativt ufrivilligt kunne se og de ting disse sjæle fortalte mig. Og så opdagede jeg, at de sjæle jeg så ofte “tilfældigvis” var en afdød, som var relateret til en person jeg kommunikerede med i denne verden. Oftest afdøde jeg aldrig havde set i live, og heller ikke havde hørt beskrivelser om dem eller set billeder.

Jeg oplevede også at jeg kunne mærke pludselige hidtil ukendte smerter og fornemmelser i min krop, som jeg så fandt ud af, at det var præcis det sidemanden følte.

Fx vågnede jeg en nat op – hvilket jeg aldrig gør ellers og lå og havde et intenst angstanfald (hvilket jeg også kun ganske sjældent har og aldrig noget jeg vågner op med) Det varede flere timer. Jeg kunne ikke styre mig selv og jeg følte, jeg skulle dø. Jeg tænkte, at en af mine kære, måske havde brug for hjælp. Ganske rigtigt. En time efter kom min mor gående ind i vores soveværelse, hvilket hun absolut ikke ellers gør (vi bor i bofællesskab). Hun sagde nervøst i mørket at min mormor lige havde ringet og sagt, hun havde kastet op i flere timer og havde det så forfærdeligt, at min mor og mormor var blevet enige om at ringe til ambulancen. Min sensitive mormor var meget angst og rystede.
Der havde ikke været noget op til, og intet jeg havde hørt om. Min mormor er en der er bange for at være til besvær, så hun ringer kun til min mor midt om natten, hvis hun virkelig har det dårligt.

Min mand og min mor tog afsted der kl 2-3 stykker om natten og jeg blev hos vores sovende søn. Jeg lå også var ganske angst der i mørket. Efter nogle timer på sygehuset fandt de ud af, at det var galdesten og skulle relativt akut opereres. Det blev hun så dagen efter, og hun kom helt frisk og rask på benene igen.

Jeg har også set andres barndomsminder. Beskrevet steder og mennesker jeg aldrig har set, kendt eller hørt om. Og kan fx beskrive barndomsvenner, som de så ud, steder, ting, træer de havde og konkrete hændelser.

Det er blot et lille bitte uddrag af nogle af de mange oplevelser, jeg har haft og som er så hyppige, at de er en del af mit daglige liv.

Folk, der på på alternative fænomener er ubegavede, lavtuddannede, uoplyste og ukritiske – tro om igen

Jeg er både højtuddannet og har en meget høj IQ – ikke fordi det skal komme an på det. Men mange tænker, det er tegn på ikke at være begavet og ikke at være ukritisk overfor sig selv eller andre, hvis man tror på disse ting. Der er mange meget begavede mennesker, der ikke er højt uddannede.

Jeg synes netop, at det er tegn på høj intelligens, at man er i stand til at åbne sig for argumenter, man ikke nødvendigvis selv har fantasi til at forstå, og anerkender, at man i virkeligheden kan nå højere i sin kløgt, viden og indsigt, hvis man anerkender, at man måske ikke er den klogeste instans i dette univers, og at der er ting, man først har bare en chance for at forstå, hvis man anerkender, at der er ting, du ikke er i stand til fuldt ud af forstå.
Jeg synes det derimod virker som en meget indskrænket og indsnævret begavelse, hvis man i ramme alvor tror på, at noget KUN kan være sandt, hvis du selv er i stand til at samle dette forudsigelige puslespil med fire brikker, og derfor fornægter at puslespillet indeholder tusindvis af øvrige brikker, blot fordi du ikke er i stand til at hverken se, forstå eller samle dem.

Sokrates sagde, at den klogeste mand i verden, er ham der ved, at han ingenting ved.

Men troen styrker og tvivlen svækker

Nogen er meget lukkede for at tro på clairvoyance – og det kan jeg godt forstå, og i den henseende kan nogen måske prøve at holde igen med at give feedback, fordi de er bange for at komme til give mig viden. I bund og grund er denne holden igen noget man som modtager af clairvoyant rådgivning kan gøre ud fra et smukt og kærligt ønske om at kunne tro på rådgivningen, fordi du virkelig ønsker at tage det ind, og måske tænker du at du kan føle dig mere tryg, hvis du ikke giver mig noget tilbage.

Og kære menneske! Det forstår jeg inderligt godt. Og det skal du gøre, hvis det er det, du har brug for! Altså ikke at være medspiller, men bare være lytter. Det er helt okay. Det er bare ikke det der gør din session mest effektiv.

Jeg kan nemlig fortælle dig, hvordan det påvirker min evne og også hastigheden af de svar, der kommer igennem til mig. Hvis jeg oplever at nogen næsten sådan lidt bevidst undlader at respondere på de ting, jeg får ind, så gør det mig faktisk lidt usikker, og det kan gøre at jeg bruger længere tid på noget, end jeg ville gøre, hvis du sagde:
“spot on”
eller
der er noget, der dæmrer, men jeg forstår ikke hvad du siger, kan du måske forklare det du ser på en anden måde?”

Jeg bryder mig ikke om følelsen af, at jeg eller mine evner skal testes, og at derved holdes igen fra modtageren. Jeg er der ikke for at overbevise dig om, at jeg er clairvoyant. Jeg er der for at hjælpe dig så effektivt som muligt med at komme videre med den ting du søger rådgivning eller afklaring omkring i dit liv lige nu.

Hvis du vil teste konceptet, helt 100% fair nok – så find en anden clairvoyant. Vil du teste en smule, men primært have hjælp, så vær velkommen! <3

Share