Clairvoyant Parterapi – online

parterapi

Jeg er på barsel, og der er derfor lang ventetid, da jeg først starter op lidt herefter.

Forholdet mellem mand og kvinde er for mig noget af det mest vidunderlige og mirakuløse, der findes. I mine øjne er det i parforhold livets største og mest fantastiske eventyr gemmer sig og udleves.

– Lizandra Pultz

 

✓ Hvem er du,
hvis Spirituel Parterapi er for dig?

Først og fremmest foretrækker du billig online rådgivning, helt fortroligt. Så du kan skrive dit spørgsmål og læse dit svar i dit eget hjem, når det passer dig. Du har måske hverken tid eller lyst til at skulle hen og arrangere et personligt møde, for at få hjælp til dit problem.

Udover det er du i forhold eller single, og har problemer med at få kærlighedslivet til at køre. Du kan gå og gruble over eksempelvis nogle af følgende spørgsmål:

  • Er min partner den rette for mig?
  • Kan vi få det til at køre?
  • Hvorfor er det svært at kommunikere, og få det til at glide?
  • Hvorfor taler vi ofte forbi hinanden, og diskuterer for ofte?
  • Hvad mangler vi, for at komme videre?
  • Hvorfor opfører min partner sig så uhensigtsmæssigt i vores forhold?
  • Hvordan finder vi ind til hinanden igen?
  • Hvordan får vi nærhed, romantik og måske endda forelskelse tilbage i vores forhold?
  • Vi har allerede et godt parforhold, men hvordan bliver det ENDNU mere kærlighedsfyldt?
  • Eller – hvordan finder jeg den rette?
  • Hvorfor har jeg ikke fundet den rette allerede?

parterapi

✓ Samtidig er du helt sikkert en person, der:

  • Søger en anderledes tilgang til parterapi!!
  • Måske har du allerede prøvet klassisk parterapi, men føler det harmonerer bedre for dig med en spirituel tilgang, og svar set ud fra et mere spirituelt synspunkt.
  • Du har lyst til at prøve noget nyt og få et andet perspektiv.

Og så er det i øvrigt nemt og til en billig pris, bare klik på den gule knap.
Herunder har jeg besvaret en masse af de spørgsmål, du kan have i forbindelse med hvad spirituel parterapi er og om det er noget for dig. Og allernederst i denne artikel præsenterer jeg mig selv.

 

Har du brug for at høre mere om, hvad du får ud af Spirituel Parterapi – og sammenlignet med klassisk parterapi?

… Det forstår jeg godt 🙂

Klassisk parterapi er sådan set helt fantastisk og godt. Jeg har selv søgt megen viden og brugbar hjælp og inspiration i den klassiske parterapi. Jeg har ikke et ondt ord at sige om klassisk parterapi. Men i mine øjne er den klassiske parterapi “lægen”, “statistikeren” og den der ser med et skarpt øje på, hvor de fleste problemer opstår i majoriteten af parforhold. Dermed ikke sagt, at parterapeuten ikke ser det hele menneske eller det enkelte par! Overhovedet ikke! Men hjælpen fra en parterapeut, bygges først og fremmest på parterapeutens viden og erfaring.

I min tilgang ser jeg først og fremmest det enkelte par, som et blankt lærred udelukkende udfra mit klarsyn. Først herefter trækker jeg på min viden og erfaring. Det vil sige, jeg starter med at slå fornuften fra, og få jer vist spirituelt set som par, og individer.
(jeg ser kun din partner som individ, hvis vedkommende er indforstået).

Det vil sige. Jeg mærker kærligheden imellem jer – i hvor høj grad den på et større plan er til stede? (altså jeg ikke på det foranderlige parameter – hvor meget I får kysset hinanden hver dag, men jeg ser den dybe, ubevidste kærlighed, som er uforanderlig)
Jeg mærker og ser, hvordan I passer sammen, hvor I klasher, hvorfor, og hvad I kan gøre, for at komme videre?
Samspil og samliv handler i høj grad om individer. Derfor ser jeg jer også som individer. Dine egne svage og stærke sider vil altid træde tydeligt frem på den ene eller anden måde i dit parforhold. Kan du eksempelvis ikke tale om følelser, så er det ikke bare dit “problem”. Det bliver også partnerens. Er din partner i sorg, eller blevet fyret, påvirker det også dig. Derfor har man stort ansvar for sig selv i et forhold. Jeg mener faktisk ikke, man som udgangspunkt kan indgå i et stærkt, langvarigt parforhold, hvis man ikke er i stand til at se indad. Begge skal se indad. (Medmindre begge parter selvfølgelig er tilfredse med at være helt og aldeles konfliktsky, og nyder at gå hånd i hånd, og være dette hele livet)

Parforholdets gave giver dig lov til at se dybt i din egen sjæl, da dit forhold og din partner afspejler noget i dig selv – hvad enten det er glæde og harmoni eller om det er dårligt selvværd og mistillid til at dit liv kan blive rigtig godt.

parterapiFor at forstå forskellen mellem klassisk parterapi og Spirituel Parterapi er det uhyre vigtigt at nævne mit udgangspunkt, som måske adskiller sig fra så mange andre, der hjælper par:

  1. Jeg tror på den eneste ene ♥
  2. Jeg tror på skæbnen (og samtidig på, at vi selv skaber vores liv) ♥
  3. Jeg tror på, at livet og dit parforhold KAN være eventyrligt godt – selvom det også indimellem gør ondt ♥
  4. Jeg tror på, du kan være forelsket hele livet i den samme partner, uden at det behøver falme, selvom kærligheden konstant er foranderlig ♥
  5. … eller hvis den er falmet, at forelskelsen kan blusse op igen ♥
  6. Jeg tror på at kærlighed er det smukkeste og reneste i verden ♥
  7. Jeg tror på kærligheden skal passes på og plejes som en lille blomst, man gør sig umage for hver dag ♥
  8. Jeg tror på, at vi kan have “flere” livspartnere, som er vigtige mennesker, vi skal møde, selvom jeg tror der kun er én THE ONE ♥
  9. Jeg tror på, vi har levet før, og vil leve igen ♥
  10. Jeg tror på at kærlighed og seksualitet hænger uløseligt sammen, og at man derfor skal passe på sin seksualitet, for jeg tror at: skader du din seksualitet, skader du dit hjerte ♥

parterapiStil dit spørgsmål her, eller tryk på knappen – super simpelt 🙂

Hvilke svar får jeg?

Som udgangspunkt er svarene ligeså forskellige, som mennesker er forskellige. Der er ikke to par, eller to mennesker, der er ens. Selvom mange par døjer med grundlæggende problemtemaer, som går igen hos de fleste par, men i et hav af forskellige afskygninger. Især vil jeg fremhæve, temaerne: at folk ikke lytter til hinanden, ikke forstår og misforstår hinanden fuldstændig og på et dybt plan, man føler sig forbigået, ikke værdsat eller set.

Selvom det er svært, er her en cirkaramme for de svar, du får:

  • Jeg vil prøve at “dissekere” jer og jeres forhold, så du/I bedre kan forstå jeres nuværende problemer – og så du/I forstår dem både på et praktisk hands-on hverdagsniveau og på et spirituelt niveau.
  • Desuden giver jeg dig/jer råd til, hvordan du/I bør forholde jer til jeres problemer, og ikke mindst får du/I konkrete råd til, HVAD du/I skal gøre for at komme videre fra situationen og udvikle jer som par og som individer.

Mine svar er ikke et samlet parterapi-forløb, hvor jeg følger jer tæt som par, og tager jer i hånden hele vejen. Det er svar, hvor du/I kan få et værdifuldt indspark til at komme videre og få øget afklaring på jeres problemer, som I kan bruge I jeres videre forløb.

NB: Jeg kan også give opfølgende råd til jeres situation. Hvis du skriver igen, inden der er gået 3 mdr. får du 100,- i rabat på næste spørgsmål.

OBS: Seksualitet og kærlighedens samliv hænger uløseligt sammen. Jeg svarer dog på ting, der vedrører parterapi og ikke sexologi.

parterapiJeg vil gerne stille et spørgsmål om mit parforhold
– hvad gør jeg?

 

– Praktisk

Det kræver, du sætter dig godt til rette, og skriver dit problem ned, samt gør dig klart, hvad du ønsker hjælp til og svar på. Hvis I ønsker, jeg skal høre begges version af sagen, så skriver I bare en besked hver til mig, og afkrydser PARsvar istedet for SOLOsvar i kontaktformularen.
Du får svar samt betalingsanmodning efter 1-3 dage, medmindre jeg er syg 🙂
(Betaling foregår med Mobile Pay eller bankoverførsel)

– Personligt

Så kræver spirituel parterapi også vilje og motivation til at kæmpe for og arbejde med dit parforhold, og dig selv. Intet kommer umotiveret flyvende ind i munden på dig. Du skal selv være villig til at lægge den største indsats. Jeg sætter dig igang, men som med alt andet, skal du selv udføre arbejdet, for at du skal se resultater, eller måske endda mirakler.

Det er en fordel, men ikke et must, at din partner er med på idéen

Der er to vigtige grunde til, hvorfor det ikke er et must, at din partner er med på idéen. (Eller måske i nogle tilfælde slet ikke ved, du søger råd til jeres forhold):

  • Rigtig mange gange, kan det, at du selv forandrer din adfærd, skabe enorme ændringer i, hvordan dine omgivelser reagerer. Selv små forandringer kan gøre, at din partner ændrer adfærd, og at jeres samliv bliver bedre, uden at din partner tænkte over forandringen.
  • Selvom din partner kan være modvillig, kan det sommetider bare kræve lidt tid, før din partner også er klar til at gå med, hvis du går forud.

parterapiNB: Jeres mails behandles fortroligt. Jeg viser ikke din partner, hvad du har skrevet og omvendt. Men omvendt skal jeres problemer og synspunkter i talesættes, så har du specifikke ting, du vil sikre din partner ikke hører, så understreg dette med ord i din mail.

Kan jeg være sikker på Spirituel Parterapi hjælper mit parforhold på fode?

Jeg har kun oplevet at bidrage med klarhed, nye synsvinkler, indsigter og håndgribelige redskaber, der kunne hjælpe folk konstruktivt videre.
Det kan godt forekomme, at du får en anden hjælp og svar på noget andet, end du havde forestillet dig, men hjælp vil du få.
Min vejledning er ikke et forløb, hvor jeg følger jer, men et startspark, og en øjenåbner til, hvordan du kommer videre og øger kvaliteten i dit forhold.

Som med al terapi – om det er lægen, der opererer og giver medicin, om det er akupunktøren, zoneterapeuten, psykologen eller parterapeuten, så kan man ikke med god samvittighed stille nogen garantier. Men man kan sige, at det her oplever jeg, hjælper dem, jeg har været i kontakt med, og jeg håber af hjertet også, det vil hjælpe dig.

… Om du og din partner bliver sammen nu eller for altid er heller ikke noget, man kan garantere. For i nogle tilfælde er det bedste, at gå hver til sit. Enten fordi man har lært, det man skulle af dette forhold, eller hvis parret er så traumatiseret, at kampen for at blive sammen bliver for hård. I så fald kan jeg hjælpe dig videre, som individ.

Men er der en vis velvilje fra begge parter, og elsker I inderst inde hinanden, så har I utrolig gode odds for at løse jeres udfordringer, og komme styrkede ud på den anden side, måske med et forhold, der er endnu mere nært og godt end før.

Ligegyldig om man kommer videre i sit parforhold, eller om man kommer videre hver for sig, så vil man altid lære noget værdifuldt i de parforhold, man er i. De problemer man oplever i parforhold – i en nær relation til andre – afspejler problemer indeni i dig selv, og er en hjælp til at du kan opdage, hvad man skal arbejde med indeni sig selv.

Nå, det så er sagt – Jeg er uforbederlig romantiker!! Hvis jeg mærkerparterapi, at der er en stærk kærlighed mellem to mennesker, så synes jeg, man skal kæmpe med næb og klør, selvom det kan være krævende.

 

 

… Er det nødvendigt, jeg forklarer mig og beskriver mit parforhold?

Nogen kan nok godt få tanken, at det måske ikke er så vigtigt at forklare dig og grundigt beskrive jeres problem i dit brev, når jeg nu i høj grad bruger mit klarsyn. Og på sin vis er det måske også lidt mindre vigtigt at du forklarer dig, end i så mange andre typer parterapi.

Men for mig ER det alligevel vigtigt. Dels fordi jeg OGSÅ i høj grad bruger min viden og erfaring til at forstå jeres problem, så jeg trækker både på klarsynet og på min viden.
(Hvorimod jeg fx i ren Spirituel Vejledning kun behøver et kort brev, da jeg her UDELUKKENDE bruger klarsyn og ikke inddrager min viden)

Men det er ISÆR vigtigt, du forklarer dig grundigt, for at få mest mulig ny viden ud af dit spørgsmål. Så jeg kan fortælle dig noget, du ikke ved i forvejen.

Jeg er ikke sådan én, der bare har endeløs tilgang til klarsynet, og jeg kan ikke være i klarsynet flere timer i træk. Det er UTROLIG energikrævende for min krop og sjæl at stille ind på andre mennesker. Det betyder ikke, jeg ikke kan lide det, men at stille bare ét spørgsmål via klarsyn kan tage mig op til tre kvarter, og kan være dybt krævende, så jeg er træt resten af dagen. Dette er også en af grundene til, jeg først nu tilbyder hjælp til andre.
Tidligere kunne det tage mig flere måneder, fra jeg havde indstillet mig på én, til jeg kunne indstille mig på en ny, fordi det var så hårdt for sjæl og krop.
Selvom jeg har følt mig naturligt draget mod det, selvom det giver mig mening for mig, og selvom jeg har væsentlig lettere ved det i dag, så er det ikke noget, jeg bare gør, mens jeg spiser morgenmad. Pt kan jeg nok have max én klient om ugen.

Derfor er det klart bedst givet ud for alle parter, at bruge min energi bedst muligt, da jeg kun har en vis max-kapacitet pr. session.
For at give et lidt karikeret eksempel:
Hvis du blot sender mig en besked, hvor der står “hjælp, min partner er en klovn”
Så går al min energi på at mærke om din partner er mand/kvinde, om I er sammen/ikke sammen, eller om din partner bare er en klovn, eller om vedkommende rent faktisk arbejder i et omrejsende cirkus…
Derfor er det bedst, du så udførligt og grundigt, som muligt, fortæller, mig alt hvad du ved. Ellers kan jeg nemlig ikke fortælle dig noget, du ikke allerede ved.
Det er lidt groft sagt spild af både min og din energi, at al min energi i din session gik på at nå frem til, at din kæreste er en jonglerende mand… Det vidste du jo i forvejen 😉 I stedet for at jeg kunne svare på det, du ikke ved.
Jeg tror du forstår pointen.
parterapi♥ Så forklar dig så grundigt, nuanceret og grundigt, du overhovedet kan, tusind tak 

Hvorfor er Spirituel Parterapi så billigt?

Mest af alt, fordi jeg er er ny i at udbyde i parterapi på denne måde. Jeg har rådgivet før, men har ikke været offentlig omkring det, før nu.
Jeg forbeholder mig også ret til at sende dig videre til en anden, hvis dit spørgsmål af en eller anden årsag ligger uden for mit område. Jeg vil nemlig kun give dig Spirituel Parterapi, hvis jeg kan mærke, jeg kan hjælpe dig og eventuelt din partner videre i jeres forløb.

parterapi

Hvem er jeg?

Jeg hedder Lizandra Pultz og lever i et overdådigt dejligt parforhold med min mand gennem 6 år.
Siden jeg var 17 år, har jeg SLUUUGT bøger og alt, jeg kunne læse og lære om parforhold, parterapi og sexologi. Både har jeg interesseret mig brændende for mine egne parforhold, og med stor nysgerrighed og indgående iagttagelse gransket andres. Allerede dengang mærkede jeg, at jeg var god til tomandskommunikation, og jeg var som en fisk i vandet i et parforhold – gode som “dårlige” forhold. Jeg havde let ved at “dissekere” andre mennesker og mig selv. Det kom til udtryk i en parforholdshistorik, hvor jeg siden allerede fra 17-årsalderen kun har haft relationer med dybde og hvor man i relationen kom hinanden nær, og kunne hjælpe hinanden.

Det var dengang, jeg første gang tænkte. “Måske jeg en dag bliver parterapeut” … Jeg er blevet endnu klogere, end jeg var dengang, og jeg hjælper ofte med succes par, jeg kender eller kender perifert.

parterapiUdover det elsker jeg min mand over alt på jorden. Han er for mig et mirakel, og jeg er præcis ligeså forelsket og fjollet med ham, som da jeg mødte ham for seks år siden. Om muligt mere. Vi får det stadig bedre sammen dag for dag. Det er sammen med Daniel jeg henter mine største erfaringer. Og hos ham, jeg har fundet hjem, og kan få lov til endelig at være mig selv 100 %. Min eneste ene. Min store kærlighed. Ham der gør, livet går op i en højere enhed.

Med tiden opdagede mine klarsynede evner. Engang troede jeg alle mennesker bare kunne se igennem hinanden, og se, hvad hinanden savnede og hvordan de skulle gribes an. Hvorfor jeg også tit undrede mig over andres adfærd, når jeg nu troede kunne se hinanden, og alligevel sårede hinanden unødigt på kryds og tværs. Men til min undren fandt jeg gennem årene ud af, at mange slet ikke ser det sådan. Jeg fandt også ud af, at det var en del af forklaring på, hvorfor det fra en tidlig alder lykkedes mig langvarigt fastholde utrolig fantastiske relationer på tomandshånd.
♥ Ikke mindst med ham min egen drømmemand, Daniel. Som er alt, jeg kunne drømme om og meget mere til, og gennem tykt og tyndt 
Vi har oplevet rigtig mange svære ting og udfordringer i de seks år. Umanerligt mange svære ting faktisk. Men vi har det så eventyrligt sammen, at jeg dagligt forundres og glædes over det!
Mange folk tror, vi lige har mødt hinanden på grund af vores forhold og adfærd, og mange påtaler at vores forhold er næsten som i en film.
Måske onde tunger kunne tro, at vores gode forhold blot er noget vi prøver at foregive og give folk indtryk af.
Men faktisk er det lige modsat. Vi forsøger faktisk ofte lidt at tone vores kærlighed og naturlige adfærd ned, når der er andre. Derhjemme kysser og krammer vi en masse hver dag, overøser hinanden med kærlighedserklæring, og Daniel slæber rundt på mig næsten hver dag, fordi jeg EELSKER at blive båret. Og så snakker vi. Rigtig rigtig godt sammen.

… Men ja, det var da jeg opdagede mit klarsyn, at jeg blev klar over, jeg nok ikke skulle uddannes parterapeut. Det jeg har at give, bygger i høj grad på mit klarsyn (samt sekundært på mine personlige observationer og praktiske erfaring og gennem årene samlet viden). Men for mig er hver situation unik og hvert par unikt, fordi alle mennesker er dybt unikke.

Der er mange fantastiske uddannede parterapeuter, og jeg vil lade dem være det. Jeg er noget andet. Min tilgang er min og er unik for mig. Hvis jeg blev uddannet parterapeut, var jeg ikke helt mig. Jeg vil hellere rent, bare stå for det, jeg er.

Har du lyst til at få et godt råd af mig, om dit/jeres kærlighedsliv, så tøv ikke med at klikke på den gule knap og skrive dit spørgsmålparterapi