Om Eventyrsliv

Eventyrsliv kort fortalt

Blog om Eventyrsliv i mit perspektiv
– Lykke, fred, livsmening og harmoni
– Spiritualitet og intuition
– Moderskab/Forældreskab
– Kæresteforhold

TRO PÅ EVENTYR – HVORFOR?

… Fordi de er sande! 
Fordi de kan blive en del af dit liv, så du får det, du drømmer om. Bliver behandlet som du drømmer om, ser ud, som du drømmer om, føler som du drømmer om. Opnår det du drømmer om… Så dit liv bliver som et eventyrsliv, trods livets naturlige op- og nedture. 

Det eventyrsliv, jeg taler om at opnå, lever jeg selv. Ikke et liv uden modstand, kampe, udfordringer, smerte. Nej nej. Men et liv, der bare giver mening, og som hver dag er fyldt med præcis det, jeg drømmer om – lykke, eufori, kærlighed, ubegrænsethed og MENING. Også oftest mening, når det gør ondt. Et bevidst liv, hvor jeg typisk tiltrækker de ting, jeg præcis har brug for. 

Fordelene ved at lytte er mange:
– Bedre parforhold og relationer
– Følelse af mere kærlighed i dit liv
– Mere fredfyldt sjæl og følelse af mening
– Yngre udseende
– Bedre evne til at træffe de valg, der gør glad i livet 

At få dit EventyrsLiv handler helt basic om at træffe de rette valg, der vækster glæden, lykken og tilfredsheden i dit liv på alle fronter. 
________________________________________________________

Giver du oprigtigt din lykke-radar en chance, sker der magi i dit liv. Øver du dig i at LYTTE og skelne sand intuition fra tankestøj, og IKKE MINDST tør handle på det, så begynder du at nærme dig dit EventyrsLiv. 
LYT TIL DIG SELV – sådan rigtigt – og hver dag. Konstant hver dag træffer du valg, der definerer din nutid og fremtid, så jo mere du er dig selv tro i dine valg, des mere glæde skaber og akkumulerer du automatisk i dit liv. Der er mange måder, at gøre det på: 

EventyrsLivet kommer kun næsten af sig selv. Det er et aktivt valg der træffes hver dag

Kærlig hilsen Lizandra Pultz, 
– autodidakt livsnyder 
– journalist 
– stærkt intuitiv 
– mor og kæreste

Hvordan lytter man?

Hemmeligheden bag at opnå alle disse fantastiske ovenstående goder og Eventyrslivet er helt enkelt at lytte og reagere på det, du hører. 
Men hvordan lytter man? 

ALLE MENNESKER KAN LYTTE, LIGEGYLDIG DIT UDGANGSPUNKT. 
Er du ikke vant til at lytte til dig selv, kan det være en udfordring. Selv hvis du er god til at lytte, kan det være en udfordring. 

Helt basic handler det om at mærke efter, hvordan noget føles indeni din krop. I stedet for at lytte til dit intellekt og dine logiske ræsonnementer, så lyt til, om dette giver dig sommerfugle i maven eller knugen i maven. 

Mange af os er opdragede til at man skal rette ind, klemme balderne sammen og til at føle, det er ærefuldt at gøre noget, vi ikke kan lide eller som er hårdt. Derfor mister mange kontakten til evnen til at lytte til den gratis guide, vi alle har til det lykkelige liv. 

Kroppen er faktisk er helt fantastisk, ærlig og klog indikator for, hvad der gør godt. Den lyver aldrig, hvis du rigtig lytter. 

Det at være særlig sensitiv er lidt et moderne begreb. Hver femte er særligt sensitiv. Det er jeg også. Dette kan være en stor fordel, da sensitive tit er gode til at mærke sig selv. Ligesom det kan være en fordel at have clairvoyante evner, hvilket i virkeligheden bare er en ekstra udviklet form for intuition. 

Men i bund og grund er alle mennesker jo følsomme / sensitive. Bare i forskellige grader. 

Og lad mig lige slå fast – følsomhed og sensitivitet handler ikke om, at man er nærtagende eller bliver ked af ting, der ikke er grund til at blive ked af. Det vil jeg mere kalde at være stresset, såret, presset, ulykkelig, overstimuleret.
Jeg taler om den menneskelige urkraftige egenskab, det er at være i stand til at afkode og mærke sine omgivelser ned til mindste detalje, og se tingene, som de reelt er. Og mærke de energier og guidinger, der rent faktisk konstant omgiver dig og vejleder dig.

Styrk din lykkeradar.

Om mig, Lizandra

Jeg er journalist og er en levende lykke-radar (ligesom du også er). Jeg er et bevis på, det kan lade sig gøre. Jeg oplever mit liv som et sandt eventyr på godt og ondt. Meget ondt, men KLART mest godt. Jeg insisterer på, at lykken KAN fylde mere end den gør i manges liv, OGSÅ selvom ulykkerne i perioder ramler ned over os. Man kan have fred i sjælen imens. 
Uden vaklen kan jeg kalde mig et ufatteligt lykkeligt menneske, og frydes boblende over det næsten hver evig eneste dag. Jeg har et USTYRLIGT lykkeligt parforhold, ungdommeligt krop og sind, og en livssituation og livstilgang, der passer perfekt til mig og bringer mig glæde euforisk næsten hver dag.
Det betyder ikke alle dage er perfekte. Men det betyder at selv de hårdeste dage, oftest giver mening. 

Lykken tilskriver jeg mit mod til at lytte til min særlige sensitivitet. For mig en styrke, som gør min verden er i farver 🙂 
Jeg opfanger meget om mig, og har udviklet en fintunet radar, der mærker præcis, hvad der er rigtigt for mig, og hvad der ikke er. 

SPIRITUEL OG RATIONEL
Min radar er så sensitiv, man vil kalde mig en spirituel type. Men i virkeligheden er der for mig ikke tale om “sensitive” og “ikke sensitive” – “spirituelle” og “ikke-spirituelle”. At lave denne skelnen mellem mennesker er for mig fjollet. For mig handler det bare om GRADEN af sensitivitet, og indenfor hvilket område, man er sensitiv. 

For mig er sensitivitet lig med en form intelligens, hvor man er god til at se præcis, hvad der mangler. Nogle er intelligente og fintfølende på følelser, andre på matematik, arkitektur, lederskab, forældreskab, venskab, havedyrkning, selvindsigt m.m. 

I et samfund hvor det er lidt fy fy at være for sensitiv og hvor vi bare skal klemme balderne sammen, er det grænseoverskridende, at lade sig lede af sit hjerte i alt, man gør. For indbygget i samfundet er lidt en tro på, at mennesker, hvis de fik valget, ville vælge alt det forkerte, umoralske, nemme og dovne. Men vi bliver simpelthen nødt til at give os selv, vores intuition og vores egne indbyggede lykke-radarer noget mere credit, end mange giver dem…

EventyrsLivet begynder i dag!