Når et barn trækker sig – forskellen på “almindelige familiekonflikter” og konflikter i en narcisstisk dysfunktionel familie

Hey, har du hørt at Olsens familie er splittet og at det ene barn slet ikke ser familien mere?”
“Næ, nå da, det lyder ikke rart. Hvorfor tror du?”
“Mon ikke barnet har et problem? Måske er lidt forkælet, ikke kan tilgive? For du kan jo se resten af familien holder jo stadig sammen?”
“Jo, det lidt mystisk. Utroligt at nogle mennesker vil gå så langt som at trække sig fra deres egne familier. Der må noget galt inde i hovedet på Olsens barn. Olsen, den pæne mand og hans pæne hustru.

Mennesker er forskellige, vores traumer er forskellige, vores præferencer, evner til at kommunikere, til at håndtere følelser og vores personlige ressourcer og styrker og svagheder er forskellige. 

Derfor er det også en alment accepteret sandhed, at konflikter oftest opstår, fordi folk taler helt forbi hinanden, misforstår hinanden, mistolker hinandens signaler. Ligesom hunden og katten. Hvor hunden logrer og katten tror hunden vil slås. Så vifter katten med halen og hunden tror katten vil lege, og så er skandalen løs, fordi vi ikke kan kommunikere at begge ønsker harmoni og fred. Selvom når hunden så forsøger at gøre sig yderligere anstrengelser for at forklare sine positive intentioner, så bliver det bare værre, fordi misforståelse bare fortsætter og tager nye højder.

Sådan betragter mange måden konflikter opstår på i familier og mellem mennesker i det hele taget. Dette indebærer også, at man i et eller andet omfang tillægger de implicerede parters manglende harmoni i relationen, at begge parter har overset noget, har dårlige sider, burde lære girafsprog, mangler kommunikative evner, mangler kærlighed, tålmodighed eller evnen til at se bagom, indad eller måske manglende evne til at tilgive og se tingene i et større perspektiv. 

Den radikale forskel på almindelige konflikter og konflikter med en narcissist

Ovenstående beskrivelse af den typiske opfattelse af konflikter i familier og konflikter i det hele taget er herlig, logisk og den mest oplagte og spiselige for det menneskelige sind at kapere.

Og ovenstående beskrivelse er i mine øjne 100 % sand og i de fleste tilfælde gældende. To til en tango og så videre.

Imidlertid er situationen fuldstændig anderledes, når du taler om konflikter i en narcissistisk dysfunktionel familie, eller anden relation, hvor en af parterne lider af narcissistisk personlighedsforstyrrelse eller psykopati.

Det springende punkt, der gør forskellen på de to typer af konflikter, som fra en udenforstående kan syne ens er: INTENTIONEN fra de involverede.

Mennesker der er sunde indeni eller som har personlighedsforstyrrelser, der er MILDERE end ligepræcis narcissisme og psykopati, de vil alle inderst inde have et usagt fælles hovedmål med deres interaktion med deres medmennesker. HOVEDMÅLET ER ET ØNSKE OM AT OPNÅ: FRED, FORSONING, HARMONI, KÆRLIGHED, FÆLLES FODSLAG, FÆLLESSKAB, SAMHØRIGHED, ØGET FORSTÅELSE FOR HINANDEN, RESPEKT FOR HINANDEN – kort sagt et endemål om at kaste os grædende i hinandens arme og sige “nååh, det var bare derfor du gjorde det, ih hvor jeg elsker dig. Alt er okay”.

Der hvor man bliver virkelig overrasket er, når man som et mere eller mindre normalt empatisk menneske projicerer sin egen følelse af kærlighed over på alle andre mennesker. Vi tillægger ganske enkelt vores egen positive egenskaber til andre mennesker, og vi føler at bagved alle misforståelser og triggede følelser, så gemmer der sig en solid og selvfølgelig bund af varme, kærlighed, omsorg, lyst til forsoning, harmoni og gensidig respekt. Det er det empatiske mennesker, som udgangspunkt og instinktivt forventer af deres medmennesker – at vi er fælles om et ønske om kærlighed og forsoning.

Hvad empatiske mennesker har utrolig svært ved at forestille sig er, at verdensbilledet og den følelsemæssige kerne inden i en narcissist adskiller sig radikalt fra et menneske, der ikke lider af narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Det der udgør en narcissists indre er, at der netop ikke findes varme følelser, som kærlighed, empati og forståelse for andre, ønske om harmoni og fællesskab. Narcissisten er blottet for empati. Ønsket i en narcissist er at få opmærksomhed – koste hvad det vil. De drives meget af ønske om kontrol. De tillærer evnen til at imitere empati – hvornår skal man smile, hvornår skal man græde, hvornår skal man sige det og det for at virke omsorgsfuld. De er ofte MESTRE i at fremstå ultra empatiske, charmerende og joviale. Men det er ikke følelser, de reelt har og føler i deres krop. De er faktisk ligeglade med andres følelser og forstår ikke andre. De er tit drevede af jalousi, misundelse, vrede, magtsyge og af at være i kontrol og have magt over de mennesker, der er i deres omgivelser.
Og det er DÈT, der er det store problem. De mærker IKKE kærlighed, de ønsker IKKE forsoning. Tværtimod ønsker de skabe og fastholde udvalgte mennesker i deres omgivelser, som syndebukke. Hvis disse mennesker, ofte en af deres børn, som er udvalgt til syndebuk kæmper for at gøre narcissisten glad, så er dette i vejen, og narcissisten gør alt for at fastholde sin offerrolle – koste hvad det vil. Vedkommende er ligeglad med hvilke konsekvenser dette har for syndebukken og er også fuldstændig ligeglad med at vedkommende lyver tykt. Vedkommende er ligeglad med sandheden. Hvis syndebukken gør noget godt bliver det camoufleret og fortiet. Og hvis syndebukken, som oftest, slet ikke gør noget forkert, så fabrikerer narcissisten noget, der er hevet ud af den blå luft.

Er det synd for narcissisten?

Ja, er du gal, det er synd at leve sin liv uden en følelse af kærlighed. Leve i hårdhed, vrede, negativitet, jalousi, konkurrence uden empati, evnen til at forstå andre eller sætte sig i deres sted. Følelseskoldt og afstumpet. Jo, det er synd. Grundene til man er eller bliver narcissist kan være forskellige. Det kan ifølge psykologien både skyldes miljø, men også være medfødt, og kan ifølge nogle kilder ses på nogle typer hjernescanninger, om man er narcissist. Man ved ikke helt, hvad der forårsager den narcissistiske personlighedsforstyrrelse, men hvis ens forældre er narcissister er man i risiko for at blive det selv. Dem der bliver udvalgt til syndebukke er de af narcissistens børn, der er i mindst risiko for selv at blive narcissister, men alle børn af narcissister er i risiko.

Hvis man er full-blown narcissist, så er det sandsynligvis for livet. Selvom det er synd for vedkommende, så vil man som offer for en sådan person på et tidspunkt nå et punkt, hvor valget står mellem at fortsætte relationen med narcissisten eller man selv bliver så nedbrudt at det kan koste en alt. For narcissisten får ikke lige pludselig medfølelse med dig, du rammer ikke pludselig en knap hos narcissisten og så bryder panseret sammen og i krammer og lever lykkeligt til jeres dages ende. Det er ikke sådan at vedkommende pludselig mærker kærlighed, får en tårer i øjenkrogen og ser alle dine anstrengelser. Jo mere du investerer, jo mere vil vedkommende ødelægge dig, fordi de går decideret efter at ødelægge dig. Det er en nydelse for dem at se dig blive pillet ned og nedbrudt, at se dit lys blive slukket. For nogen er dette bevidst, for andre ubevidst. Måske kan ikke de ikke tåle andres lys, tillid og kærlighed, fordi de ikke selv har det, eller fordi de ikke selv i tidernes morgen fik lov at have den.
Ikke desto mindre – kunne en narcissist reddes med kærlighed og tålmodighed, så ville empatiske mennesker måske blive ved til evig tid, men hvis de kan reddes, så vil de typisk ikke være narcissister, da dette er en betegnelse, for noget man bliver i. Hvis de går i terapi, vil de blot snøre terapeuten med sin charme. Måtte en narcissist er på, er på en måde, hvor man ikke kan trænge ind til dem.

Så nok er det synd, men det betyder ikke du kan redde dem. Hvor langt du vil gå for at redde dem afhænger af, hvor længe du kan holde ud før du enten selv går til grunde eller hvornår du siger “nej tak”.

Ofre kan have brug for at kæmpe til den bitre ende for narcissisten for at blive fri

Mange ofre har dog brug for at gå gennem den proces, hvor de næsten selv går til grunde, før de siger “nej tak”… For hvad nu hvis netop “DERES” narcissist alligevel ikke er narcissist. Et så empatisk menneske, som ofret oftest er, vil aldrig gøre et andet menneske uret, og ofret vil gå utrolig langt, før de erkender, at de ikke kan redde vedkommende. De vil ofte gå så lang en vej, at er på randen af afgrunden. Til gengæld vil ofret vide, at de har gjort ALT de overhovedet kunne. De har udtømt alle muligheder og værktøjskassen er så rungende tom. 
Først der bliver ofret fri. Først der er der mulighed for at indse, at de var uden skyld i de overgreb, der blev begået mod dem. Først der kan de indse at alle disse dybt negative sider, som narcissisten har bombarderet og hjernevasket dig til at tro, at du har og besidder faktisk OVERHOVEDET ikke er sandheden. Oftest tværtimod er du det modsatte af alt, hvad narcissisten siger du er, og det er derfor narcissisten ikke kan udstå dig – fordi du netop har så mange positive egenskaber, sider, værdier og evner.
Og først her når du har erkendt at du må trække dig, kan selve healingen begynde.

Hvor langt folk vil gå for at redde narcissisten, og hvor langt du mere vil tillade dig selv at blive ødelagt er individuelt. For det afhænger også af, hvor meget du har taget skade af narcissisten. Du kan tage alvorlig skade både ved at vokse op hos narcissister, men du kan også tage alvorlig skade, selvom du er vokset op trygt og så senere udsættes for en narcissist. Du behøver kun have haft en relation til en narcissist i 6 måneder for at du kan have taget skade. Nogle har en større ballast med sig, når de møder en narcissist end andre. Hvis man har en sund selvrespekt og selvkærlighed, så ville man måske hurtigere gå derfra, men selv sunde stærke mennesker kan hurtigt blive gaslightede. Ikke mindst fordi ens empati og medfølelse bliver misbrugt af narcissisten samtidig at de nedbryder ens selvtillid og selvværd.

At være tæt på narcissten kan koste ens psykiske og eller fysiske helbred. Det kan koste ens selvværd, dømmekraft, al glæde og energi i hverdagen, som igen har konsekvenser for både en selv, men også for eventuelle børn og partner. Ydermere kan det at blive i relationen betyde ens deroute, hvor man ender med at blive helt nedbrudt af omstændigheder, mister eventuelt parforhold, relation til egne børn, uddannelse, arbejde, sundhed ved de tillærte selv-destruktive mønstre eller ved direkte selvmord.

Når man vælger at trække sig fra en familie eller anden relation til en narcissist, så er det ikke en lille beslutning.
Det er en beslutning, der nogen gange handler om liv eller død.

Ens empati holder ofrene fangede

Men netop fordi syndebukke ofte er en den mest empatiske i familien vil netop, det at man synes “det er synd for narcissisten” gøre at man ikke bryder fri. Måske man synes det er synd, eller man bliver ved at tænke at vedkommende er nok ikke rigtig narcissist, men bare har lidt narcissistiske træk.

Det er også derfor mange af narcissistens ofre – altså dem, som narcissisten udser som syndebukke ofte ikke kan give slip på vedkommende og bliver ved at søge vedkommende og bliver ved at lade sig selv blive følelsesmæssigt misbrugt og nedbrudt til grunden.

Dem som er ofre (ja, de er ofre, i ordets faktiske betydning) de er tit dem der først opdager dysfunktionen og de narcissistiske træk hos deres overgrebsperson – ikke mindst fordi dem der bliver udvalgte til syndebukke tit er dem, der er blide, følsomme, empatiske, sensitive, lysende og som måske har særlige evner. Disse udvælges dels fordi empatiske mennesker tit vil gå langt for deres overgrebsperson og dermed bliver i arenaen længe, dels fordi de empatiske er dem der hurtigst vil se problemet og dermed truer narcissistens spil, og dels så er det en større tilfredsstillelse at vinde over en, der lyser og har empati og kærlighed i sin krop.

Derfor kalder man ofte dem, der er brudt ud af disse narcissistiske relationer eller familier for survivors – overlevere – fordi det tit er en uendelig svær kamp med livet som indsats at bryde fri.

Ofrene vil først vende alle narcissistens angreb indad og forsøge at forbedre og tilpasse sig selv. Når man indser at dette er umuligt, så kan man enten få den opfattelse at man er et rædsomt mennesker, der ikke evner at gøre en anden glad, ligegyldig om man brækker både arme og ben i forsøget, eller man kan indse at den person man står overfor måske har nogle problemer og narcissistiske træk eller er en ren narcissist.

Mange gange har ofrene før de indser at overgrebspersonen er narcissist for længst opdaget de mærkelige sider – fx at vedkommende er sygeligt jaloux og altid vender alting om til at man gør noget forfærdeligt mod dem, selv hvis man kommer med lagkage og palmeblade man vifter narcissisten med.

Men der kan være en meget lang proces, hvor man prøver og kæmper for at heale og hjælpe personen ud af dette, fordi man tror på, at man bare giver lidt mere, og lidt mere kærlighed – bare holder lidt mere ud, så vil personen blive healet.

Og hvis personen ikke er narcissist/psykopat/sociopat eller hvis personen måske kun har disse personlighedsforstyrrelser i meget mild grad er der måske også håb. Hvis personen fx “kun” har borderline eller andre lidelser og ar på sjælen, så kan der være håb. Men hvis personen er full-blown narcissist, så er der ikke som udgangspunkt chancer for bedring. Disse dør i reglen også som narcissister. Jeg har aldrig hørt om, at de bliver healede, men jeg vil gerne bevare håbet om at det kan lade sig gøre.

Man bør dog som offer og empatisk menneske forholde sig til, at selvom man måske kan have stor empati og dyb medfølelse for disse mennesker, så vil de ødelægge dig. Jo mere du giver, des mere vil de bruge imod dig og ødelægge dig. De ting du deler i den hjerteligste mening – ligegyldig hvad det er vil blive vendt og drejet, så det skal ramme dig. Det bedste du kan gøre, hvis du er nået dertil at du må trække dig, er at liste væk, og ikke dele for meget. Og selv i denne situation skal du forvente at du bliver mødt med stort drama. Men det er det værd.

Men hvorfor holder Olsens familie i øvrigt sammen? Det er jo kun en, der har trukket sig?

Det gør de heller ikke. De holder ikke sammen. Olsens familie er et kaos. Nogen kan se det. Andre kan ikke. Det der ofte sker, når en syndebuk trækker sig er at der bliver kæmpe drama, for hele familiens lim er fællesskabet om en syndebuk. Meget ofte vil man fortsætte med at gøre den oprindelige syndebuk til syndebuk i lang tid fremover, selvom vedkommende har forladt familiesystemet, men de resterende vil hurtigt få brug for at finde en ny, de kan give skylden for alt, og så vil de vælge en ny. Ofte en, der har en lidt sårbar position i familien. Det vil ikke være usandsynligt at flere mennesker vil blive udstødt/trække sig fra familien i tiden efter, da de vil finde nye syndebukke.

Hvordan kan alle blive enige om at være så tarvelige overfor en person?

Ja, det er der faktisk en god forklaring på. Når du bliver valgt til syndebuk kan det være det kun handler om at du er syndebuk i din egen lille familie – hos dine forældre og søskende. Eller eventuelt i dit parforhold. Men tit vil din berømmelse som syndebuk nå vidt omkring. Du kan snildt være syndebuk for en hel familie. Hvilket vil sige at både dine bedsteforældre, mostre, fastre, onkler, fætre og kusiner ser dig som syndebuk, og det kan også snildt være udbredt til familiens omgangskreds, så du bliver gjort til syndebuk af en meget stor gruppe af mennesker, og det er selvfølgelig især ubehageligt, hvis dette er i dit lokalområde, hvor du lever og bor.

Olsens familie kan ofte se vældig normal ud. De kan sagtens – ja faktisk er det forventet – at Olsens familie udadtil er nogle rigtig pæne mennesker, fint med penge, fint arbejde, pænt tøj, veltrimmet have og store smil.

Men der er noget, som vil vise sig, hvis du kommer tæt på dem, deres familie og deres omgangskreds.

Der vil ofte være en hovednarcissist, som styrer showet. Men da narcissisme noget, der kan komme af ens miljø er det ikke ualmindeligt at der også er bedsteforældre, der er narcissister, moster, onkler, fætre, kusiner osv. Der kan både være blot en enkelt narcissist, nogle få eller flere. Altså mennesker, der kontrollerer, som ikke har empati og som har et mere eller mindre udtalt ønske om at pille andre eller udvalgte mennesker ned.

Derfor vil der udover narcissisterne eller narcissisten være en god portion af partnere og børn, som er mennesker, der er vant til at være “underdogs”. Hvis det eksempelvis er en kvinde, der er narcissist vil hun ofte finde en mand, som er nem at underkue, som hun kan styre og hundse rundt med – en som måske ovenikøbet er lidt bange for hende. Eller hun vil vælge en mand, der også er narcissist, som hun selv. De samme gør sig gældende for mændene, som også enten venter en narcissist eller en følsom kvinde han kan styre.

Derfor vil flere af dem der samtykker og bidrager til at forfølge og bagtale syndebukken også sagtens kunne være empatiske mennesker, som simpelthen er bange for at komme i uføre, fordi straffen falder, hvis de ikke gør hvad narcissisten siger. Derfor vil en narcissistisk familie ofte kunne bestå af flere dominerende narcissister og en række mennesker, som omvendt bliver voldsomt underkuede, men som spiller rollen som om de har et fint parforhold.

Når du så går lidt længere ud i periferien og ser på familiens venner. Dem der er narcissister de vælger ikke deres venner og veninder tilfældigt. Ofte vil den kvindelige narcissists veninder være meget empatiske kvinder, som er vant til at blive rigtig dårlig behandlet og manipuleret med. Veninderne er tit ikke klar over deres egne mekanismer og vil ikke opdage hvordan deres narcissistiske veninde rigtigt er, fordi hun aldrig kommer helt tæt på. Og som sagt er narcissisterne mestre i at fremstå super skønne og empatiske. Man hører ofte en narcissist beskrevet af folk, som ikke har set deres sande jeg, og her hører man tit at de er super fantastiske, vildt populære, vellidte, charmerende og af deres omgivelser bliver de fremhævet som noget ekstra exceptionelt inden for deres felt. Ligegyldig om de arbejder med børn eller med at tjene mange penge.

Narcissister tiltrækkes af disse følsomme empatiske mennesker, som samtidig måske ikke helt kender deres eget værd. Derfor bliver det også ofte enten de meget empatiske eller andre narcissister, dem der er deres nære omgangskreds. Andre mennesker ryger ud, eller kommer ikke ind. Derfor er disse venner og veninder et perfekt heppekor, som støtter op om fortællingen om narcissistens fantastiske væsen.

Endelig kommer vi ud i de lidt mere perifære bekendtskaber og venskaber i narcissistens omgangskreds. Her går de stadig efter mennesker, som støtter op om historien og som er nemme at manipulere med. Mennesker, der står for stærkt i sig selv er mere uinteressante

Share