Mig ucensureret – om oprigtighed

 

 

 

 

 

 

 

Prøver lige noget fuldstændig nyt for mig. Deler et skriv fuldstændig ucensureret, fuldstændig uden selvredigering og rettelser. Men bare hvad jeg føler dybt i hjertet lige nu. OM SAFT, KRAFT og OPRIGTIGHED.

(LÆS UNDER VIDEOEN – Evt. læses i selskab af lyden til Lars H.U.G. eller Love Shop, som du kan høre på linket nedenunder)

 

Jeg smelter indeni… Af lykke… Over dejlig musik, over min englemand, der kom som skænket ned fra himlen med en lysende krans om sig – ned til mig. I mine længselsfulde, komplekse og omfangsrige pigearme, der bare vil kramme ham og putte min tillidsfulde kind ind til hans bryst.

(Smelter) over lidende kunstnere, sangskrivere, der skriver deres hjerte ud – der brænder, græder, skriger, bobler, flyder og sættes fri, som i en adrenelinrus. De længes så inderligt efter noget – efter alting, efter livet – konstant – når det kun i små lyksalige sekunder eller momenter, hvor de brænder op af lykke og hele brystet sitrer af sommernat, hvor alt er hedt, sprødt, nyt. Naivt – nogle vil sige banalt – og så alligevel er det det dybeste, mest usagte, uudgrundelige, fundamentale i hele den vide verden.

Og så indspiller de det med magi, spænding og ægthed. Og så kan vi andre høre det – næsten uden ødelæggende raffinering – næsten uden tab af intensiteten og energien i optagelsen, kan vi andre absorbere den direkte ægte vare. Absorbere og rå-æde den magi og energi, de podede ind i deres lille optagelse. Hvis man vil, og kan stille ind på frekvensen. TAAK af hele mit hjerte for den slags.

Den slags kan kun høres hos ægte kunstnere. Hvad er en ægte kunstner/ægte kunst? For mig, kan det være ALT. Hvis blot dit hjerte bløder for det, du tror på. Det du laver. For alt der kommer direkte fra hjertet kan mærkes – hvad end POKKER det er. Det kan virkelig Mærkes… Så jeg med og uden tårer græder af lykke…. Ja ja ja

Raffinering, markedsanalyse, polering, ensretning, autotuning, lollypop, meningsmåling, segmenter, forretningsjustering, seen ned på vores kunder, som en flok lemminger, der efterspørger dit og dat. Føj for Sago… Det er ulækkert. Det kan ikke mærkes, selvom det er smart.

Raffinaderier kan mærkes, når du er i “gråt-hverdags-mode”, når du er i “transport-mode”, når du er i ”jeg-er-en-type-mode” og i “jeg-er-noget-i-kraft-af-mit-job,-min-uddannelse-og-mit-tøj-mode”.

Men når du er i live… Når du er i ”jeg-er-et-menneske-mode”. Når du er i ”jeg-er-mit-rene,-nøgne-jeg,-der-føler,-hvad-mit-liv-egentlig-handler-om-mode”, så er jeg SKIDE hamrende upåvirkelig for raffinaderier… Så mærkes KUN hjerteblod. Kun hjerteblod…

Næh, ja så hellere hjerteblod…
… Og så ham Daniel…
Jeg har kendt ham 5,5 år. Snart været kæreste med ham 5 år… Han er min helt. Den perfekte mand – komplet og fuldstændig på alle planer. Man skulle ikke tro han fandtes. Elsker ham så sindssygt, og fortæller ham det konstant, og han gør det samme til mig.

Hvad skal vi med årsdage, valentinsdage, fremtidige begivenheder, restauranter, køkkenplaner, pænt tøj, stabil økonomi, regelmæssige spisetider, når alt vi har brug for er lige her. Når alt vi har brug for er at være i nærheden af hinanden. Vi kunne sidde på en sten resten af vores liv og kigge hinanden ind i øjnene, og indeni vil være den VIIIIIILDESTE fest. For sådan har vi det. Behøver ikke andet end hinanden. Tak fordi jeg kan have det sådan, og tak for, at det er gengældt.

 

PS: Elsker stadig folk med køkkenplaner, stabil økonomi, kæresteudflugter og restauranter… Og værdsætter også disse ting… De skal bare ikke være det væsentlige. Det bør blot være krydderi på den lykke, der lever og summer, selvom du er helt nøgen og ærlig.

 

Følg bloggen ved at like