Lizandra Pultz ❤ Jeg, en lykke-radar
HVEM DER?
Først og fremmest er jeg mig. Den der mig lille mig, man er helt tryg ved. Den der mig, hvorigennem man ser hele verden. Den mig, der ved alt jeg tænker, hvornår jeg er glad, stolt, lykkelig. Den der ved når jeg prøver at leve op til andres forventninger, er trist eller selvbebrejdende. Den der lille, jeg-agtige mig, som DU også er.
Vil du vide, hvad jeg er uddannet som, se mine tidligere jobs osv, så spring straks til bunden af denne side til “Mine Meritter”. Men vil du vide, hvem jeg virkelig er, så læs straks med herunder.
Jeg, en lykke-radar
Det kan måske lyde bombastisk at kalde sig en lykke-radar. Men det er rent faktisk den korte, sigende beskrivelse af, hvordan jeg lever mit liv.
Jeg føler mig frem, og det belønner sig virkelig i graden af livskvalitet.
Mange menneskers virkelighed er, at de lever efter i ligelige doser at lytte til deres
hjerte og hjerne.
Nogen lytter endda primært til deres hjerne. Vi kan også kalde de to modpoler:
intuition ←vs→ fornuft,
mavefornemmelse ←vs→ logik
instinkt ←vs→ ræsonnement
… Ligegyldig hvad du kalder de to modpoler, vil jeg vove at påstå, at ALLE mennesker hver eneste dag står i dilemmaet i valget mellem disse to modpoler. Både når du står overfor livets store og små spørgsmål.
Når du skal vælge:
Din aftensmad → (lagkage eller gulerødder)
Dit job → (penge eller familietid)
Din partner → (succesfuld eller hjemmekærlig)
Din angsigtscreme → (billigst eller bedst til huden)
Dit skænderi → (stryge med hårene eller tage kampen op)
Dit indkøb → (billige skrabeæg eller dyre øko-æg)
Dit stressniveau → (slet alle aftaler eller hold ud)
Din ferie → (Minnesota eller Bagenkop)
Din sundhed → (flere piller eller mere motion)
Motionsvaner → (dans eller cross-fit)
Din tanke → (forfølg den eller skub den væk)
Din tog-bus-fly-tur → (vinduesplads eller midtergang)
Din velgørenhed → (støt den hjemløse eller gå forbi)
… Spørgsmålene melder sig:
Skal jeg følge mit umiddelbare instinkt? Eller skal jeg følge det jeg ved er sikkert? Hvad er overhovedet mit umiddelbare instinkt lige nu?
Kort sagt: du står overfor valget HVER ENESTE DAG, hvert minut af dit liv, og eksemplerne er uendelige for, hvordan du igen og igen skal træffe valg.
Valg som du oplever følgerne af i nuet og i tiden efter.
Det er nemlig alle de valg, der præcis former dit liv!! Ikke bare sådan lidt… Nej fuldstændig!! Hvad du spiser? Hvem du er kæreste med? Hvordan du behandler din partner, dig selv, dine medmennesker? Hvor du arbejder? Hvor meget du arbejder? Om du sidder på vinduespladsen, går til cross-fit eller dans? Alt det former din hverdag. Den hverdag, du står midt i LIGE NU i dette sekund.
Se dig om i dit liv. Det er sandt, hvad jeg siger! Du former dit liv. Det meste, du ser rundt på i dit liv er i en eller anden grad konsekvenser af valg, du har truffet. Dermed ikke sagt, at du ikke kan komme ud for dybt traumatiske udefrakommende oplevelser, som dødsfald, sygdom, indbrud, svigt m.m.. Den slags kan vi ikke styre. Men vi KAN styre, hvordan vi takler det indeni, og hvilke valg vi træffer indeni og i vores ydre handlinger, for det er de valg, der afgør hvor lykkelige og fredfyldte vi kan være indeni, mens livet sker omkring os.
Og ikke mindst kan vi styre den del af hverdagen, hvor du ikke står midt i kriser, og hvor din krop ikke er i akut alarmberedskab.
Men hvordan virker en lykke-radar?
Den virker ved, at du lærer at lytte rigtig godt efter, hvad din krop allerede godt ved og fortæller dig. Nemlig hvad der er godt for dig.
Hvad der giver dig glæde og velvære. Giver det, der gør, at du hyppigt føler en stærk fredelig brise af lykke, dyb tilfredshed og meningsfuldhed i livet. Som når du sidder en sommeraften på en dejlig ferie, og ser ned over solnedgangen, og af hjertet tænker: “det her er mit liv, og hvor er jeg bare glad for det”.
… Det er VIRKELIG fantastisk, hvis man overhovedet kan føle, man er glad for sit liv bare én gang imellem, når roen sænker sig!!! Men hvis du virkelig skarp på din lykke-radar, behøver du ikke have en særlig anledning til at føle det. Så kan du have det som en nogenlunde grundfølelse i de fleste hverdagssituationer; til morgenmaden, i bilen, på gåturen, om aftenen foran fjernsynet, eller bare inden du lukker øjnene hver aften.
Din lykke-radar hjælper dig med at finde de specifikke varer på livets hylder, der gør lige præcis dit liv til dit eventyrsliv.
Hvor finder jeg en lykke-radar?
Min pointe er, at du selv har og er din egen personlige lykke-radar!!
Og hvis du ikke allerede har gættet det, så er det DIN INTUITION, DIT HJERTE, DIN MAVEFORNEMMELSE, DIT INDRE KOMPAS, DIT KLARSYN om du vil.
… Og hvis din radar ikke er så stærk, så kan du selv styrke den. Eller du kan få hjælp og vejledning til at følge dit indre kompas.
For ja, selvom man ikke, som sådan, kan tale om forkerte og rigtige valg. Alle valg du træffer, lærer du noget af. Så ER der en masse valg, som bringer dig mere glæde og som er mest i harmoni og samklang med, hvad du egentlig selv har det godt med og har lyst til.
… Og HJERTET ♥ kan vise dig vejen, ligegyldig hvilket spørgsmål, du søger svar på i dit liv. Jeg kan sige det med sikkerhed, fordi jeg selv har prøvet både den ene pol, den anden pol og mellemvejen. Der står ingen tvivl malet i mit sind om, hvilken vej, der har ført til mest succes! Og nej, det var ikke via den ræsonnerende vej.
Det var og er ved at mærke efter, og være 100 % tro mod, det man mærker indeni.
Jeg mærker det som et smæk over nallerne så snart, jeg viger fra mærke-efter-vejen, for så bliver jeg ganske enkelt mindre glad indeni på den korte bane og på den lange bane.
PERSONLIG INDSKUDT FORTÆLLING: Det følende og hjertelyttende har ALTID ligget mig nært. Især som barn. Men igennem teenage-tiden og voksenalderen prøvede jeg on/off at tvinge mig selv ind i fjollede kasser, jeg ABSOLUT ikke hørte hjemme i.
Jeg skjulte eller så ned på fortræffelige sider af mig selv. Fx min kreativitet, mit flagrende, luftige væsen, min stærke trang til kontant at være givende, opbakkende og kærlig overfor alle, min lyse stemme, mit ungdommelige udseende, min umiddelbarhed, min glæde ved den lyserøde farve, mine høje ambitioner, min spiritualitet og min uafgrænsede tilgang til livets muligheder.
Sommetider fik jeg held og positiv respons ved at skjule det. Andre gange gik det virkelig dårligt. Fællesnævneren for når jeg ikke var var tro mod mig selv, var dog, at det ALDRIG blev indre succeser eller sand glæde!!!
For hvor fedt er det, at opnå succes (eller fiasko) med noget, man ikke kan lide, eller som slet ikke er én. En den yderste potens er det jo dybt ensomt. For på den måde lader man aldrig nogen kunne vise kærlighed over den, man INDERST INDE er, for man skjuler sig selv, og bliver et pseudomennesker, der går rundt og agerer i verden. Alting bliver i sidste ende halvt, trist, tomt og håbløst, når du ikke har hjertet med.
Man kan sige, at du faktisk med hård hånd afskærer dig selv fra verden, hvis du ikke giver dig selv lov til at komme frem. Ikke bare i små doser – men i fuldt flor og uden forbehold.
Det er muligt din LYKKE-RADAR virker!! Men lytter jeg bare til min intuition …. så går det helt galt …
Måske tror du, at hvis du gav los for at lytte til din umiddelbare mavefornemmelse og impuls, så vil du ende med at æde kage, slik fra morgen til aften, måske ville du blive alkoholiker, narkoman, være din partner utro, bruge for mange penge, sige dit job op og ligge på sofaen og se serier dagen lang…
Men der tager du altså fejl. Det er ikke DEN radar jeg taler om. Jeg taler IKKE om at lytte til den første og den bedste vanvittige impuls. Men til den første impuls, der på alle planer føles dejlig og gør dig godt. Det er dog ikke bare sådan ligetil. Det kan tage et helt liv at lære at mærke sig selv.
Det er nemlig ganske rigtigt, at mange af os virkelig ikke kan mærke vores egen radar overhovedet, eller nogensinde lærer det. Mennesker der desværre lever et helt liv uden nogensinde rigtig at føle sig i sit rette element, og uden at have mærket efter om det var SÅDAN her de ville leve deres liv.
Det er svært at skelne imellem:
– For hvad er MIN INDRE SANDE STEMME?
– Hvad er SNUSFORNUFT?
– Hvad er min MAGELIGHED?
– Hvad er PÅVIRKNING FRA ANDRE?
– Hvad er “FALSKE FØLELSER” og hvad er “DET JEG SKAL FØLGE”?
♥♥♥♥♥♥ Du skal lære at lytte til HVORNÅR, det er hjertet ♥, der taler, og HVAD det siger!! Jeg kan hjælpe dig ved spirituel rådgivning eller via mine online kurser. Målet er at du selv, kan mærke det. Eller at du som minimum bliver hjulpet på vej. ♥♥♥♥♥♥
Et dybt fornuftigt valg, kan i øvrigt saagtens være det din egen intuition driver dig imod.
Der behøver IKKE være nogen konflikt mellem det svar du finder via logiske ræsonnementer og det finder ved at virkelig mærke dig frem.
KONKRET PERSONLIGT EKSEMPEL: Jeg oplever tit, at jeg kan mærke eller se på en madvare i emballage i køledisken, selvom jeg ikke har taget den op, om den indeholder ting, jeg ikke kan tåle eller ikke kan lide. Jeg kan også mærke – præcis, hvordan den vil føles, når jeg tager det i munden. Men altid ender det med, jeg har ret i min fornemmelse og at det jeg følte der var i også står på varedeklarationen.
Jeg er også meget sart med udløbsdatoer. Fx med fisk. Nogle gange tvinger jeg mig selv og siger “lad dog være at skabe dig, og vær så sart – køb eller æd lortet” … Det gjorde jeg fx for en måned siden. Jeg spiste trodsigt et stykke laks til aftensmad, som måske føltes en dag ældre end jeg normalt spise den (jeg måler ikke i dage – men i følelsen).
Jeg var lidt stolt over min nyvundne hårdføre, altædende sømandsstyrke. Men klokken 2 om natten var jeg oppe og kaste op 5 gange i træk (har næsten ALDRIG kastet op i mit voksenliv) … Og siden har jeg ikke kunne klare laks at spise laks, som ellers er noget, jeg spiser hver dag. Håber snart det vender igen 😉
Her ville en videnskabelig undersøgelse nok også have været enig med mig i laksens alder og varernes ingredienslister.
Apropos laks. Sommetider får jeg nogle fysiske smerter, som afhjælpes en del i perioder, hvor jeg spiser meget fiskeolie, og forværres, hvis jeg glemmer det. Sommetider har jeg ud af det blå fået en USTYRLIG, frådende lyst til laks, så jeg har glad faret ind i Super Marked og har sat mig i en blomsterkumme uden foran Super Markedet og ædt en hel pakke (100 g) laks uden noget til. Kort efter oplever jeg ofte, at de fysiske smerter lå lige rundt hjørnet, og at det oftest er derfor, jeg får “olie-craving” … Fordi en høj oliebeholdning mildner mine ubehag – ubehaget er større, når jeg er “udtørret” 😉
Jeg mange af denne slags eksempler fra mit liv. Også med alt muligt andet end mad, men nu er mad meget konkret, så hvis vi bliver i mad-metaforen, så:
Selvom en chokoladebar nogen gange virkelig ER sagen, så er det din sukkerimpuls egentlig fortæller ikke måske ikke altid:
“JUHU, NU SKAL DU HAVE SUKKER, IGEN!! IGEN!!! IGEN!!!”,
men måske snarere
“MIN STAKKELS KROP ER BLEVET FORSØMT OG ER IKKE BLEVET UNDET NOGET MAD DER HOLDER BLODSUKKERET OPPE I DAG. LAD OS STRAKS FINDE NOGET RIGTIG GOD MAD TIL DET, OG SÅ GIVE DEN ET LILLE STYKKE SUKKER BAGEFTER, HVIS DEN STADIG ER FOR DESPERAT”
Du siger, jeg skal følge min indre stemme 100 % … Skal jeg gå udi verden med hovedet under armen
Nej, selvfølgelig skal du ABSOLUT IKKE det. Det er OVERHOVEDET IKKE det, du skal. Det er ikke det, jeg opfordrer til.
Jeg opfordrer til dig dog til at hælde et GEVAAALDIGT drys at tro på dig selv og din egen mavefornemmelse ned over dit liv.
Rigtig mange lytter kun minimalt til sig selv. Og lytter i stedet primært til medierne, naboen, lægen, statistikkerne, forskerne, eksperterne eller en eller anden artikel, de har læst, eller noget de siger i tv.
Jeg hylder videnskab, forskning, statistikker, logisk tænkning, matematik og intellektuelle ræsonnementer!!!! Dette er utrolig vigtige ingredienser, som du kan snildt bruge, som en vigtig, uundværlig ingrediens til beslutningstagning i din hverdag.
Men HVER TING TIL SIN TID. I min verden er det fedt at bruge logiske metode i dit arbejde, eller når der systematisk skal afdækkes, om der er hold i en eller anden fornemmelse eller påstand.
MEN NÅR DET HANDLER OM DIT LIV, om DIG, DIT HJERTES ØNSKER, dit KÆRLIGHEDSLIV, dine NÆRE RELATIONER, din RELATION TIL DIG SELV, din troskab over dit fine inderste selv og det der gør du synes, det er dejligt at være her på jorden, og være her i din hverdag nu og her.
→ Her foretrækker jeg uden tvivl HJERTET ♥ Det ved bare bedst.
Her kan du ikke regne dig frem til det. Selvom det klart fedeste for naboen måske er, at gå til pileflet og bo i kernefamilie, så er det måske rigtigt for dig at gå strikning og bo i kollektiv eller på en husbåd i Hongkong. Og begge dele er helt perfekt!!
Men det gør ondt hvis ham, der elsker kernefamilie, skal bo i kollektiv, eller hende der elsker kollektiv skal bo i en klassisk familie. Derfor kan du IKKE regne med, hvad der er godt for naboen, hvad der står i damebladene, eller hvad statistikkerne viser, at flest har succes med. Du bliver nødt til at være åben for hvem du selv er, og give dig lov til at være den person.
Det at følge sin intuition og sit hjerte i dag DRUKNER ofte i effektivisering, profit, logiske udregninger, så vi mister evnen til at tænke og mærke efter selv.
… Men det bliver vi slet ikke glade det. Det placerer os i job, forhold og hverdagsliv, hvor vi mistrives, er stressede, triste og utilfredse…. Så når gælder beslutninger om alt det vigtige.
… Gå ALL-IN på hjerte-lytten!!! – lykke-radaren
Efter min erfaring bør du gå all-in på at lytte til din indre stemme, hver gang det handler om store vigtige spørgsmål i dit liv.
I de otte år, (13-21 år) hvor jeg ikke konstant, men jævnligt slangemenneskede min krop ned i de for mig styggeste kasser, blev jeg klar over, at det var 100 % lort, at behandle sig selv sådan, og det førte kun til smerte og en følelse af ikke at være tilstede i sig selv, og en følelse af, at kritisere den man egentlig selv er.
Herefter fulgte en del år, hvor jeg mente at en god blanding af en vis portion selvkritisk fornuft, rationalisering og observation og efterfølgende logiske erkendelser vurderet udfra de givne vilkår BLANDET med at mærke GODT og grundigt efter i sit hjerte det måtte være vejen frem. Jeg mente selv, at jeg lyttede meget til mit hjerte. Og det GJORDE jeg sådan set også. Bare ikke nok. Det blev langsomt og naturligt mere og mere at jeg lyttede og turde lytte til min intuition, des mere jeg fik positive oplevelser med det.
…. Og ….
…. Da jeg først så HVOR ASTRONOMISK VIDUNDERLIGE ting 100 % trofast hjerte-lytten, førte med sig, blev jeg sikker
Selvom jeg altid har haft en stærk tro på, at alt kunne lade sig gøre, og på at der ikke var nogen grænser for hvor megen glæde, du kan mærke i dit liv, er jeg blevet så duperet over, at det liv jeg lever i dag. Det nærmest overgår de vildeste store prinsessedrømme, jeg romantisk drømte som barn, når jeg sad på min lille gynge i vores store baghave på mine forældres nedlagte landbrug, der lå smukt med udsigt over Storebælt.
Jeg havde aldrig troet, jeg kunne komme til at:
☆ Synes så gennemgodt om mig selv og ALLE mine sider og afkroge
☆ Se mening i og nytte af måden jeg er på
☆ Kunne have SÅ fantastisk en partner, som giver mig AAALT, jeg nogensinde kunne drømme om og mere til
☆ At vi i vores parforhold dagligt evner at gøre alle de ting, der gør at det forbliver så fantastisk
☆ At jeg kan få lov at udnytte ALLE mine talenter og gode sider til fulde i min hverdag
☆ At jeg med fred i sindet kan føle, at mit liv aldrig er spildt, eller at jeg forspilder det, og at jeg får en chance i et andet liv, hvis jeg fejler.
☆ At jeg med fred i sindet ved, jeg bliver elsket, set og værdsat på et dybt spirituelt plan, uafhængigt af menneskene i mit liv.
☆ At vide, vi mennesker ikke for alvor KAN miste dem vi elsker, og at det ikke er ubehageligt at dø. Det er værst for os, der står tilbage, men ikke for den der dør. Sjælen dør aldrig og vores kære er hos os.
☆ At vide jeg rent faktisk er ALLETIDERS og at verden OGSÅ er et smukt sted, trods de større eller mindre portioner af kaos og smerte, vi alle tildeles. Ingen går helt fri.
Sådan har jeg det rent faktisk i hverdagen. Den sjælefred og høje mængde af glæde, ja ofte ekstatisk lykke jeg har i mit daglige liv. Det bobler i min krop af fryd. Selvfølgelig er dette ikke 100 % konstant. Jeg kan også have mine dårlige dage, men det er næsten konstant.
Også under kriser, har jeg det sådan. Fx da jeg oplevede den store sorg at miste min far alt for tidligt i 2011, var processen blid og fredfyldt og meningsfuld, fordi jeg hele tiden har vidst, han var hos mig og lod mig se meningen med det. Det betyder på ingen måde, at smerten ikke har været stor. Blot at det også har givet mig uvurderlig øget indsigt og nærvær i mit liv.
Ligesom da jeg umiddelbart efter min første (og eneste) depression, som 14-årig, og før jeg knap var helt ude af den, uopfordret sagde til mine forældre, at
“jeg var så dybt taknemmelig over, jeg fik lov at få den oplevelse at være deprimeret, fordi jeg nu forstod mange flere mennesker, og at det gjorde mig stærk.”
Og jeg mente det. Ligesom jeg også ofte har sagt, at alle de mennesker, som har mobbet mig voldsomt gennem hele min folkeskoletid, har lært mig en masse – om mennesker. Selvom de troede, de gjorde mig ondt og fik mig ned med nakken, så styrkede de mig, selvom jeg selvfølgelig har været ked af det.
Jeg har også gennem to et halvt år lidt af en u-diagnosticeret lidelse, som minder om sclerose, borrueliose og lignende neurologiske sygdomme, som forårsager delvise lammelser af arme, ben, talefunktion on/off i min hverdag. Jeg har også mange gode dage. Jeg er mere lykkelig end nogensinde, selvom jeg nogengange har dage, hvor jeg ikke selv kan gå ned af trappen. Men det bekymrer mig vitterligt ikke, for jeg ved, det bliver bedre, og selv hvis det ikke gør, så er virkelig jublende lykkelig for mit liv ♥
Gik jeg bort i morgen, ville jeg sige. Tusind tak for, at jeg er så lykkelig, og ved at alt altid er godt inderst inde. Tak for de dejlige mennesker i mit liv, og tak de mange oplevelser. Tak for jeg nu skal hjem igen. Jeg glæder mig til at se jer alle igen.
Når det så er sagt, så kan jeg mærke mit liv ikke slut endnu, så derfor vil jeg naturligvis gerne blive her, og nyde alle de dejlige mennesker og lærerige oplevelser, der venter mig. Men jeg er ikke bange for det, som sådan.
♥♥♥ Du kan opnå din egen lykke ved at styrke din lykke-radar ♥♥♥
Hvordan din vej og din lykke præcis er, ved kun du. Det er individuelt, hvad vores lykke er. Men du KAN finde den, hvis du lærer at lytte godt efter.
JEG KAN HJÆLPE DIG MED AT LÆRE AT LYTTE
Jeg ønsker, du ligesom mig skal opleve lykken i fuldt flor. Ikke bare i korte, flygtige lykke-glimt engang i mellem. Nej, som grundfølelse det meste af tiden, som følger dig i tykt og tyndt.
Jeg tilbyder både gratis hjælp i form af mine inspirerende
Gratis historier (eventyr) fra mit liv, som indirekte og direkte inspirer dig til, hvordan du kan lære at lytte til din egen lykke-radar
Gratis tests, hvor du kan blive klogere på din egen lykke, i forskellige aspekter af dit liv.
Gratis råd til at opnå lykke.
Webinaret – “LÆR AT LYTTE TIL DIN LYKKE-RADAR – LÆR AT TRO PÅ EVENTYR”
Webinaret – XXXX
Spirituel parterapi online
Spirituel vejledning online til forskellige udfordringer, du måtte stå i.
Afdødekontakt online – er kun nogengange, jeg kan tilbyde dette – afhængigt at min energi
Jeg er særlig sensitiv, lever meget efter at følge min intuition, og derfor er jeg god til at mærke mig selv, og god til at komme derhen, og opnå den lykke jeg drømmer om på mange planer i mit liv. I forhold til parforhold, relationer, lykke, mit relativt afklarede forhold til livets og dagligdagen eksistentielle udfordringer og spørgsmål, at lave det jeg ønsker i hverdagen, og i forhold til at opnå og bevare det udseende, jeg ønsker. Kort kunne man sige, at jeg har megen sjælefred og GLÆDE i min helt lille basic hverdag. Ikke kun når der sker noget vildt.
Min store passion er at kunne leve et lykkeligt liv hver dag. Et liv, hvor din livssituation harmonerer med dine sande indre ønsker. For at opnå lykken fokuserer jeg især på:
- parforhold
- selvudvikling
- at bevare sin fysiske sundhed og skønhed
- at have et lykke-ligt, nærende, meningsfuldt liv i dagligdagen – i mine relationer til andre, såvel som til mig selv og alt, hvad jeg foretager mig, og hvilke valg, jeg træffer hver dag.
Udover det elsker jeg at synge, træne, danse, indspille film og musik, tegne, lave grafisk arbejde, at skrive artikler, digte, sange og manuskripter.
Læs mere om, hvad jeg ellers laver og står for min musikside, hvor min kæreste og optræder, som overraskelser med musikalske bryllupsindslag XXX, eller se mit journalistiske site og cv lizandra.dk
Udover det er jeg en meget lykkelig pige, i et meget lykke-ligt parforhold med verdens mest fortryllende, spændende, intelligente og kærlige mand med hvem vi begge lærer en masse om parforhold, kommunikation og om livet hver eneste dag. Vi har været kærester i fem et halvt år, og vi bliver om muligt mere og mere forelskede hver dag, og kommer hinanden tættere. Han er sensitiv og i flammer ligesom mig, og sammen udvikler vi os milevidt personligt. Fordi vi begge sensitive er alting og alle følelser forstørret op og intensiveret mellem os. Følelser, som er i alle forhold, men som vi ser meget tydeligt, og dermed lærer vi også i høj grad at håndtere de følelsesmæssige sårbarheder og misforståelser, der kan opstå i alle forhold. For os er det ikke en mulighed at pakke konfrontationer og “uorden” ned i skuffen og så udholdende og bittert gå og ruge over det og lade det vokse og mutere sig. På grund af måden vores personligheder er på, er det nødvendigt for os at være ærlige om vores inderste følelser og lære at gennemskue os selv og hinanden. Derfor får vi en kæmpe værktøjskasse til at bevare vores eventyrlige forhold og lykke, hvor vi begge er dybt forelskede og hengivne overfor hinanden. Ikke mindst fordi vi passer på hinanden, og ser hinanden. Daniel er dybest set alt, jeg har brug for i denne verden. Han er grunden til, jeg lever, grunden til at livet er et eventyr hver eneste dag. … Jeg journaliststuderende og har arbejdet som journalist. Jeg elsker mit fag og dets muligheder.Men det er alle mine interesser og det jeg laver i fritiden, der definerer, hvem jeg er. Jeg betragter journalistikken, som et fantastisk redskab til at formidle alt det, jeg har på hjerte.
Mit bagland
Udover det er jeg så heldig at være vokset op på landet med mine vidunderlige, søde, gøglede, kunsteriske, kloge, kærlige og dybt nærværende forældre, som også begge er/var sensitive. Min far, som gik alt for tidligt bort i 2011, var forfatter, komponist, musiker, foredragsholder og radiovært, og sammen havde han og min mor orkestret Dræsinebanden, og sammen tog de også ud og holdt foredrag om alverdens historiske emner, som de fandt interessante. Min dejlige og stadig unge mor lever heldigvis i bedste velgående og har stadig rygende gang i sit musikalske virke (inge-marie.dk), og min kæreste og jeg sammen med min mor og min yngste søster på 16 år.
Jeg er yderst taknemmelig for den fantastisk kærlige opvækst mine forældre har givet mig, og som har gjort, at der var plads til at være sensitiv derhjemme – selvom hypersensitivitet ikke var et begreb vi brugte.
I hele min levetid har mine forældre levet af deres drømme og haft succes med det. De har levet af at gå deres egne veje ligegyldig, hvad andre forestillede sig kunne lade sig gøre og ikke kunne lade sig gøre. Min far fandt altid på alt muligt (og “umuligt”), som han og min førte ud i livet. Det er ikke for ingenting at min far i de senere år skrev og udgav eventyr. Min far, som også selv havde prøvet en masse modgang, sagde altid “der sker så meget negativt overalt, vi bombarderes med det. I det jeg laver, skal det altid ende godt” Og det gjorde det altid – i hans sange, noveller, hans romaner, hans eventyr.
Jeg er fuldstændig enig med min far. Det skal ende godt, og det kan det også, selv hvis hele landsbyen brænder og dragen æder det halve kongerige. Det handler om tilgang. Den tilgang har jeg arvet og vil gerne føre videre.
Mine forældre har i den grad inspireret mig til at tro på, at man kan, hvad man vil, og man behøver ikke sætte underlige begrænsninger op for sig selv. <3 Man bør gøre det modsatte – tro på eventyret.
Mine Meritter – alt firkantede, vi kan sætte i kasser
Uddannelser:
* Pt studerende Kandidat i journalistik på Syddansk Universitet
* Bachelor i medievidenskab – Syddansk Universitet
* Multimediedesigner – Visuelt center for kommunikation
* Tankefeltterapi v/Anette Bækkelund
*Chakrahealing v/Anette Bækkelund
* MetaSundhed v/ Lars Mygind, Martin Hejlesen og Tron Enger
* Zumbainstruktør v/ Zin Zumba
Jobs:
* Webmaster og skribent på diverse websites
* Journalist og tv-tilrettelægger på Nordisk Film Tv, Tv2, Go’ morgen Danmark
* Layouter og journalist på magasinet Sund & Hed * Ejer af Pultzar Production
* Sangerinde
Andet sjovt, jeg har lavet:
Instrueret, skrevet manuskript til og klippet og lavet visual effects på småfilm. Været model og statist, haft egen virksomhed med grafisk design, webdesign og videoredigering.