Hjemmeskoling, kom godt i gang, juridiske forpligtelser og regler

Når man overvejer at hjemmeskole eller unschoole, eller allerede er igang med hjemmeskoling eller unschooling er der mange spørgsmål og overvejelser, der dukker op i ens hoved. Vi lister nogle af disse tanker herunder (og du vil senere kunne klikke dig ind under hvert punkt), men nu beskæftiger vi os i denne artikel kun med DET RENT JURIDISKE….. Når det er på plads er der alt det humanistiske tilbage at tænke over.

Følelsesmæssige og personlige overvejelser (som denne artikel ikke går ind i):

• Er jeg god nok til at varetage hjemmeundervisning? vil jeg fortsætte med at være god nok til det? Er jeg stimulerende nok, har jeg energi nok? Er jeg fagligt stærk nok til at kunne hjemmeskole mit barn?
• Er hjemmeskole det rette for mit barn? Går mit barn glip af noget?
• Bliver mit barn fagligt og socialt rustet til et godt og lykkeligt liv via hjemmeskoling? Vil barnet være for anderledes i forhold resten af samfundet?
• Hvordan får jeg lavpraktisk overblik over, hvordan undervisningen tilrettelægges undervisningen i hverdagen? Hvilken læringsstil og struktur eller ikke-struktur er den rette for vores barn og forældrene.
• Der er mange forskellige retninger og måder helt konkret at hjemmeskole på, samt enhver families måde at gøre det på er unik. Du kan læse mere om de forskellige retninger i en anden artikel her. Denne artikel fokuserer på reglerne og lovene og det rent praktiske i, hvordan du officielt bliver hjemmeskoler.

De praktiske overvejelser – hvordan kommer man juridisk igang og hvad er forpligtelserne? 

Men de ovennævnte praktiske krav og regler er det vi vil skrive om i denne artikel. Og i andre artikler går vi ind i andre aspekter. Men først – hvordan får man det juridisk til at ske.

Hjemmeskoling, når barnet når skolealderen. Her skal du tage et par helt konkrete handlinger

At hjemmeskole er noget man mere eller mindre kan gøre fra barnet bliver født. Bevidst eller ubevidst. Men ved skolealderen. Typisk det år barnet fylder 6 år begynder undervisningspligten, og du skal melde at dit barn hjemmeundervises.

Regler for hjemmeskoling er forskellige fra land til land. Danmarks grundlov sikrer retten til at hjemmeskole. I Danmark er der UNDERVISNINGSPLIGT. Hvilket vil sige, at det er en pligt at et barn skal undervises. Der er dog IKKE skolepligt, og derfor behøver undervisningen ikke foregå ved at man er tilmeldt i og deltager i undervisning i folkeskole eller privatskole.

Grundloven siger følgende:

§ 76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.

Lovgivning for hjemmeundervisning hører ind under Friskoleloven. Nærmere betegnet Friskolelovens kapitel 8, som handler om, hvordan man rent praktisk skal. Samtidig kan man også læse mere om regler og bekendtgørelser omkring Friskoler fra Undervisningsministeriet.

Hvad man konkret skal gøre og overholde for at blive hjemmeskoler

Nedenstående er en forkortet omskrivning af Kapitel 8 i Friskoleloven, der viser, hvad du skal gøre:

• Når et barn i den undervisningspligtige alder skal hjemmeskoles skal forældrene skal det meddeles skriftligt til kommunalbestyrelsen, inden undervisningens start, hvor du oplyser at 1. et eller flere børn skal hjemmeundervises, 2. hvilket barn/hvilke børn (herunder cpr-nummer), der skal undervises, 3. hvem der skal undervise og 4. hvor undervisningen foregår.
• Kommunalbestyrelse fører et tilsyn med undervisningen, barnet eller børnene får i hjemmet m.m.
• Kommunalbestyrelse kan hvert år afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag. Dette for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der kræves i folkeskolen. Børnenes underviser, leder prøverne efter aftale m. kommunalbestyrelse.
• Vurderes det at undervisningen ikke har været forsvarlig, underretter kommunalbestyrelsen forældre om, at der bliver afholdt ny prøve 3 måneder efter, samt at hvis undervisningen fortsat findes mangelfuld, skal barnet undervises i folkeskole eller en anden skole, hvor undervisningspligten kan opfyldes
• Skønner kommunalbestyrelsen, at undervisningen er forsvarlig, kan de fritage for tilsyn.
• Undervisningsministeren kan fastsætte regler for afholdelse af prøver for børn, der ønsker at indstille sig til folkeskolens afsluttende prøver uden at de har fulgt undervisningen ved skoler, der har ret til at afholde prøver.

Hvis barnet, der skal hjemmeskoles har alvorlig varig fysisk eller mental funktionsnedsættelse, som er godkendt af kommunalbestyrelsen, eller hvis barnet har sprog- og talevanskeligheder kan man få noget hjælp, men her anbefaler vi at læse kapitel 8 i loven.

Hvornår skal kommunen have besked om hjemmeskoling?

Det er ikke nogle specifikke regler for, hvor længe i forvejen man skal oplyse at man hjemmeskoler. Den meget fine forening for danske hjemmeundervisere – fri læring, anbefaler at man gør det i god tid for at forberede lærere og klassekammerater og dermed forhåbentlig gøre overgangen positiv.

For børn, der skal hjemmeskoles fra børnehaveklassen nævner foreningen fri læring, at det er er godt at give besked kommunen besked et halvt år før skolestart, da det ellers vil bonge ud som en for sen tilmelding i kommunens system, når barnet ikke er tilmeldt anden skole.

Hvornår ved man ens hjemmeundervisning er på et tilstrækkeligt niveau?

Rettesnoren for hvornår hjemmeundervisningen er tilstrækkelig er en lidt løs størrelse. Undervisningen skal tilsvare det man kræver i folkeskolen. Undervisningsministeriet formulerer det sådan her:

Overordnet betyder det, at elever, der forlader 9. klasse på en fri grundskole, skal have fået en undervisning, som giver dem de samme muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet, som hvis de havde gået i folkeskolen.

Historien melder ikke noget om, at hjemmeskolede børn skal lære stoffet på samme tidspunkt, som man lærer det i folkeskolen. Og det giver netop en frihed til at følge barnets interesser – hvis man ønsker dette. Samtidig skal man selvfølgelig huske, at der er tilsyn, som vurderer barnet, ligesom der senere er prøver. Så fleksibilitet har naturligvis en form for begrænsning, og vil nok også variere lidt fra kommune til kommune og afhængigt af, hvem, der fører tilsynet.

Vores personlige anbefaling – fordi det er det vi selv har det bedst med – er at være på forkant med at have et overblik over, hvad vores børn forventes at kunne på hvilket alderstrin/klassetrin.