Empat i en verden, hvor man ikke passer ind

l noget negativt, selvom det ikke er det. Man risikerer som empat at vende og dreje alting, for at undgå at støde den og den og den, og Tante Oda, Mette Marie, din gamle chef, random mennesker på fortovet osv…. Du kan med din empati skamfere og tie dig selv ihjel.

Du får tit det prædikat, især i barndom og teenagetid, at du er en der aldrig generer nogen… Nej, det tror da pokker. Jeg laver ikke andet 24/7 end at tage hensyn. Og så er det tit bedst at tie, være usynlig. For man kan se folks reaktioner på flere kilometers afstand. Når du indimellem drister dig til at træde UD I LYSET alligevel og vise bare en lille flig, så falder hammeren, og en af de negative (måske ventede) reaktioner kommer.

Så kan man sige. Du tiltrækker det. Måske. Jeg har tit – især tidligere, men også når jeg har slikket mine sår – gået ud i LYSET og forventet positiv respons. Og jeg bliver overrasket over at den er det samme.

VÆR DIG SELV – BULL**IT

Det er noget værre vrøvl, når vi hele livet har fået tudet ørerne fulde med “Du skal bare være dig selv”. “når du er dig selv, vil du opdage folk kan lide dig, som du er”. “Måske er problemet bare at du ikke tør vise dig selv, og så er det klart folk bliver forvirrede”.

Vrøvl. Loven om tiltrækning…… Tjo……. Den tror jeg på.

Men der er også et træk, der går igen igennem hele verdenshistorien, og det er at NÅR du stikker ud fra flokken, så bliver du automatisk ofte forfulgt og kritiseret og ikke bare hyldet. Skulle alle mennesker, der har stukket ud i tidens løb, så alle have været en gang selvmedlidende, offerrolledyrkende svæklinge???

Sig det til alle udstikkerne:

De utallige brændte “hekse” og “trolde”, Jesus, Bruno Grøning, Galeleo, Galilei

Share